Ozonlampe i porcelæn. Umiddelbart ligner dette emne en høj krukke i porcelæn, med figur af siddende kinesisk mand på toppen af låget. Men det er det ikke. Den er en yderst sjælden ozonlampe fra Royal Copenhagen , der har haft en betydelig produktion af krakkelerede emner i forskellige former og farver. Her altså en ozonlampe! Desværre er den indvendige pæreholder gået i stykker, hvorfor lampen må siges at have en defekt på trods af, at der ingen tydelige skader er når lampen blot står og er dekorativ. Uden tvivl en usædvanlig og yderst sjælden ting fra denne alsidige porcelænsfabrik. Fabriksmærket på bunden samt undersiden af låget. Formodes udfærdiget i ganske få eksemplarer, måske blot denne ene udgave? 17,5 cm høj.